Fotograferende journalister i Sydfrankrig – fortsætter

Fotograferende journalister i
Sydfrankrig – fortsætter

 

Sydfrankrig! Lyset, menneskene, landskabet og stemningen er lige for næsen af dig og venter bare på at blive skudt. På dette kursus har du kameraet i hænderne næsten hele tiden – vi skal fotografere rigtig meget!
I det sydfranske svar på Toscana, Languedoc-Minervois, omkranset af vinmarker på toppen af en høj, danner vingården Domaine du Viala rammen om dette kursus, hvor vi stikker næsen i de lokale landsbyer, landskaber og ansigter – mennesker og steder, der vil inspirere og begejstre dig i dit fotografiske arbejde.

test_postcard© LARS BERTELSEN 2017 

Fotograferende Journalister – fortsætter er et kursus, der henvender sig til dig – journalist, kommunikationsmedarbejder eller noget helt tredje – der allerede har fotograferet en del i private eller professionelle sammenhænge. Du er tryg ved kameraet og leger fra tid til anden med kameraets manuelle indstillinger. Du har lyst til at lære mere om tid, blænde og ISO foruden komposition, lys, øjeblikket og historiefortællingen i stillfotografiet.

 
Du bruger ofte kameraet i private eller professionelle sammenhænge. Du kender til de grundlæggende teknikker i dit kamera, men skyder måske mest auto, når det skal gå stærkt.
Lær de fotografiske fortælleteknikker, når du leverer fotos til dine skrevne historier. Lær mere om reglerne for fotografiets formmæssighed – lyset, kompositionen, øjeblikket. Du har brug for at udbygge dit kendskab til kameraet, så den skrevne og den billedmæssige historie sammen kan gå op i en højere enhed.
På denne workshop tager vi udgangspunkt i dine erfaringer og dine forventninger til dig selv og fra din arbejdsplads til den journalistiske og fotografiske kvalitet af dit arbejde. Du lærer desuden at udvælge dine billeder og at billedbehandle. Licens til billedbehandlingsprogram indgår i kursets pris.

Du vil på kurset blive udfordret på din udvælgelse og redigering, dit fotografiske blik, dine tekniske evner samt dit syn på fotografiets rolle i journalistisk og kommunikation.
Ved kursets afslutning vil du være bedre rustet til at håndtere de regelmæssige, fotografiske udfordringer, du vil stå over for. Du vil kunne håndtere en række nye værktøjer i din fotografiske værktøjskasse, som vil flytte dit fotografi nye steder hen. Og du vil få modet til at udfordre dig selv og se verden på nye måder gennem kameraet.

Vi bor på den hyggelige dansk-franske vingård Domaine du Viala med fantastisk panoramaudsigt over Pyrenæerne og Canal du Midi midt i Languedoc i Sydfrankrig. Vi har adgang til 8 dobbeltværelser, et stort, hyggeligt opholdsrum, udekøkken, terrasser og swimmingpool foruden den fantastiske natur. Gården ejes af den danske keramiker Thalia Reventlow og hendes franske mand Régis Cogranne.
Se mere på www.domaine-du-viala.fr

Dette kursus afvikles samtidig med Fotograferende Journalister i Sydfrankrig – starter og Fotograferende Journalister i Sydfrankrig – ekspert. Der vil derfor være differentieret undervisning parret med foredrag og oplæg samt teambuilding i plenum på tværs af kurserne.

Pris: 19.500 kr. (ex. moms). Prisen dækker kursusafgift, undervisning, overnatning på vingården på dobbeltværelse og halvpension. Flybillet er ikke inkluderet i prisen.
PU-støtte: 7.800 kr.
Hvor: Frankrig
Hvornår: 18/6 til 23/6-2018
Målgruppe: Journalister og kommunikationsfolk
Kursusledere: Lars Bertelsen og Søren Voigt Juhl
Antal deltagere: 12 – kurset gennemføres ved minimum 8 deltagere
Vi har særligt fokus på:
- Fotografiets fire grundstoffer: Lyset, øjeblikket, formen og historien
– Det personlige formsprog
– Centrale skikkelser i fotografiets historie
– Plenum gennemgang
– Networking
– Inspiration
– Learning by doing
– Den fotografiske metode
– Teambuilding
Praktisk: Medbring eget kameraudstyr, en bærbar computer, en USB-stick, pen og papir samt gode vandresko og en lille rygsæk eller taske til dit kameraudstyr.
I tvivl om noget?
Besøg vores WEBSITE
Ring til Lars på 2014 4830 eller Søren på 3168 9899