Fotografværkstedet v. 2 i luften

Fotografværkstedet v. 2 i luften

-  med nyt website, nye kurser, og ikke mindst: Et lovende samarbejde med Mediernes Efteruddannelse!

Af Lars Bertelsen

Efter et langt tilløb er vi hos Fotografværkstedet rigtig glade for at kunne lancere vores nye website med nye kurser. Og vi er også rigtig glade for at kunne starte et samarbejde med Pressens Uddannelsesfond gennem den nye portal Mediernes Efteruddannelse.

Mediernes Efteruddannelse tager over, hvor Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) slap: Fremover vil efteruddannelse i medieverdenen foregå i rammerne af Mediernes Efteruddannelse. Og Fotografværkstedet er med på portalen sammen med en række andre uddannelsesinstitutioner og kursusudbydere.

Pressens Uddannelsesfond (PU), der bestyres af Danske Mediers Arbejdsgiverforening, Dansk Journalistforbund og DR, har besluttet at udvide kredsen af udbydere af efteruddannelse til de ansatte i medierne, og fonden har derfor opsagt den eksisterende kontrakt om journalistisk efteruddannelse med DMJX. En aftale, der sikrede DMJX eneret til at udbyde efteruddannelse støttet af Pressens Uddannelsesfond.

Fotografværkstedet udbyder fire kurser i foråret 2015, som alle er støttet af Pressens Uddannelsesfond. Kurserne  – Fotograferende Journalister 2015Skrivende Fotografer 2015FotoNetværket 2015 samt Lourdes 2015 – kan du se her på websitet, og du kan købe kurserne med støtte fra PU på portalen Mediernes Efteruddannelse.

Fotografværkstedets fire kurser i første halvår 2015 er blot starten på en længere række af kursustilbud til professionelle i medieverdenen. Følg med her på sitet og på Mediernes Efteruddannelse, og tilmeld dig også gerne Fotografværkstedets nyhedsbrev til højre på siden.

Vi håber at se dig på ét af vores kurser!
Hilsen Søren og Lars, Fotografværkstedet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>