Tag med Fotografværkstedet med på dette fotokursus til Island, hvor vi stikker vi næsen i landskaber og ansigter – mennesker og steder, der vil inspirere og begejstre dig i dit fotografiske arbejde.
Lyset, menneskene, landskabet og stemningen er lige for næsen af dig og venter bare på at blive skudt. På kurset har du kameraet i hænderne næsten hele tiden – vi skal fotografere rigtig meget!
Vi matcher vi hver enkelt kursist op med en lokal islænding – præsten, fiskeren, bageren, regnbuefamilien, fårehyrden, musikeren eller maleren – personer, der alle repræsenterer et moderne islandsk samfund. Du får Island ind under huden i mødet med de lokale, og der er masser af fotografi at gå i gang med!
Alle kursister skal arbejde med en sammenhængende billedfortælling om Island – en “Islandsk Fortælling” med kursistens case som omdrejningspunkt – som vil blive genstand for en grundig evaluering i plenum med deltagelse af alle kursister.
Dette kursus henvender sig til både fotografer, fotograferende journalister og kommunikatører. Der vil på kurset være differentieret undervisning parret med oplæg og foredrag samt teambuilding i plenum.
Fokus
Fokus for dette kursus er den islandske natur og den islandske folkesjæls relation til naturen. Vi dykker ned i og udforsker naturfotografiet gennem oplæg og øvelser i de islandske fjelde. Og vi kigger nærmere på reportage- og portrætfotografiet også gennem oplæg og øvelser, når vi fotograferer islændingene i deres egne personlige og arbejdsmæssige rammer.
Om Island
Island blev først koloniseret i omkring 930 e.Kr. af norske vikinger, som sejlede dertil og fandt ubeboet isoleret land. Landet blev med stor sandsynlighed opdaget endnu tidligere af søfarende keltiske munke, men nordmændene krævede retten til landet og bosatte sig.
Island var uafhængig indtil 1262, hvor det blev en del af Norge. I slutningen af 1400-tallet blev Island og Norge en del af Danmark under Kalmarunionen. Klimaet var hårdt og koldt i 1800-tallet, og mange islændinge emigrerede til USA og Canada.
En islandsk selvstændighedsbevægelse voksede gradvist, og i 1870 fik landet sin egen grundlov. Først i 1918 blev landet selvstændigt. Under Anden Verdenskrig tog USA militær kontrol over Island, eftersom Danmark var blevet besat af tyskerne. Øen blev først uafhængigt igen i 1944. Landet havde dog ikke eget forsvar, og indgik en aftale med USA, som påtog sig ansvaret for et forsvar, til gengæld for udstationering af tropper og brug af luftbasen i landet.
I dag bebos Island af 350 tusinde mennesker, heraf 126 tusinde i hovedstaden Reykjavik. Island er med sine 103 tusinde kvadratkilometer således Europas tyndest befolkede land. En tiendedel af øen er dækket af gletsjere. Derudover har landet hundredvis af varme kilder og gejsere. I midten af landet er bjerge og gletsjere, mens kysten er fladere og har dybe fjorde. I gennemsnit har Island vulkanudbrud hvert femte år.
Island er en republik med en præsident som øverste leder. Landet har en parlamentarisk regering baseret på demokrati og flerpartivalg. Det er statsministeren, der er leder af regeringen og som udnævner regeringen. Det islandske parlament kaldes Altinget og består af 63 personer. Altinget går tilbage til år 930. Island har en lang socialdemokratisk tradition til fælles med de andre skandinaviske lande. Landet har et veludviklet velfærdssystem med gratis uddannelse, et godt sundhedsvæsen og en god velfærd og socialsikring.
Finanskrisen i 2008 fik store konsekvenser for mange islændinge, og mange har mistet tilliden til politikerne. Selv om Island har været i forhandlinger med EU, er planerne om EU-medlemskab foreløbigt lagt på is.
Det officielle sprog er islandsk, og mange forstår og taler engelsk.
Læs om Island HER
Se Fotografværkstedets kurser hos Mediernes Efteruddannelse HER
Pris: 23.500 D.kr. eks. moms.
Indkvartering: Internat
Hvornår: 10. – 15. oktober 2022
Hvor: Island
Kurset udbydes i samarbejde med Mediernes Efteruddannelse