Kings Day – en folkefest i Orange

Kings Day i Amsterdam – en folkefest i orange

Du taler måske ikke hollandsk. Men hvad gør det, når hele byen – Amsterdam – er klædt i orange på Kong Willem Alexanders fødselsdag 27. april: Kings Day. På dette fotokursus har du kameraet i hænderne næsten hele tiden – vi skal fotografere rigtig meget!

En orange folkefest på land og til vands under åben himmel er højdepunktet på dette fotokursus. Når tusindevis af mennesker klædt i orange, Hollands nationalfarver, fejrer KÆMPE fødselsdag, så er det bare at gå i gang med at fotografere – der er billeder overalt! Vi starter før festen med at fotografere forberedelserne i gader og på kanaler. Og efter festen er oprydningen vores fokus. Ved kursets afslutning vil alle kursister have fotograferet og udvalgt en lille billedhistorie om Kings Day fra start til slut.

Når du ikke fotograferer, så ser vi på fotografi, så snakker vi om billeder – og du får styrket din forståelse af, hvad godt fotografi er, og hvilke processer der i sidste ende fører til et godt fotografi. Det er ikke nok at trykke på knappen: Du skal forstå – og se – den gode kvalitet af lyset, kompositionen og øjeblikket, lige inden du trykker på knappen. Og du skal lære at (blive bedre til at) formidle historien.

Kurset henvender sig til dig, der er enten journalist eller kommunikationsmedarbejder eller professionel fotograf eller fotojournalist – og alle jer, der har lyst til at lære at fotografere, og som gerne vil styrke jeres fotografiske erfaringer og kunnen. Vi underviser differentieret målrettet dig.

Undervisningen gennemføres med maximum 12 deltagere og to undervisere, præst og kunsthistoriker Søren Juhl og fotojournalist Lars Bertelsen, og undervisningen differentieres efter deltagernes niveau. Konkrete øvelser parres med oplæg, teambuilding og evaluering i plenum. Kurset har form af en “boot camp” med “håndholdt” undervisning, og hvor kursister og undervisere er sammen om fotografi 24/7.

Læs mere om Kings Day i Amsterdam på Holland.com.

Begynder eller øvet? På kurset lærer du
– Om digital-kameraets opbygning og indstillinger
– At fotografere på kameraets manuelle indstillinger – lukkertid, blænde og ISO
– At arbejde med eksisterende lys
– Om reportage-fotografiets historie og formmæssighed
– At gå tættere på som fotograf
– At arbejde aktivt med de fire fotografiske grundstoffer: Øjeblikket, lyset, formen og historien At udvælge og redigere din færdige fotografiske historie
– At fotografere og samensætte en visuel fortælling

Professionel fotograf? På kurset lærer du
– At udvikle din fotografiske metode, din udvælgelse, redigering og dit fotografiske blik
– Bevidst at arbejde med de fire fotografiske grundstoffer: Øjeblikket, lyset, formen og historien
– Udvælgelse og redigering af din færdige fotografiske historie
– At formulere en visuel fortælling
– At (videre)udvikle et personligt fotografisk formsprog gennem fotografiske benspænd

Praktisk
– Kursisterne bor på enkeltværelser på 3-stjernet hotel inkl. morgenmad
– Øvrige måltider betaler du selv, men vi lægger op til at mødes og spise aftensmad sammen
– Kaffe/te, vand, frugt er til rådighed, når vi mødes til plenum

Startdato for kurset: 25.04.2025
Antal kursusdage: 5 (internat)
Målgruppe: Journalister, fotografer og kommunikationsfolk
Kursusledere: Lars Bertelsen og Søren Voigt Juhl
Antal deltagere: 12 – kurset gennemføres ved minimum 6 deltagere
Pris: 24.500 kr. + moms. Prisen dækker kursusafgift, undervisning, overnatning på enkeltværelse med morgenmad. Flybillet, frokost, aftensmad og drikkevarer er ikke inkluderet i prisen

Læs mere om FOTOGRAFVÆRKSTEDET på vores hjemmeside HER.
Se iøvrigt vilkår for tilmelding til vores kurser HER.

Pris: 24.500 D.kr. eks. moms.
Indkvartering: Internat
Hvornår: 25. – 29. april 2025
Hvor: Amsterdam, Holland

Kurset udbydes i samarbejde med Mediernes Efteruddannelse