SØREN VOIGT JUHL

Om Søren

Foto: Henrik Louis

“Mød verden og dine medmennesker med åbne øjne! Vi bærer alle rundt på en historie, der der værd af fortælle. Jeg kan medvirke til at åbne din øjne for kulturers mangfoldighed”

Søren Voigt Juhl var fra 2000 til 2003 kursusleder for fotografer på Den Journalistiske Efteruddannelse, i New York, Frankrig og Spanien. Han er en erfaren amatør-fotograf, der skyder fotos til musikalske billedshows, hjemmesider, blade og bøger. Bla. ‘Mad og vin i Provence’ (Politikens Forlag) og ‘Vinene fra Languedoc-Roussillon’ (Gads Forlag).
Søren underviser i “basics”; tid, blænde, ISO og i ‘fotografiets fire grundstoffer’; lyset, øjeblikket, kompositionen og historien. Han bidrager desuden med kulturhistorisk baggrundsstof på (især) kurser i udlandet. Søren importerer vin og har skrevet bøger om mad og vin, foruden artikler og portrætter. Han har lang erfaring i at holde foredrag og arrangere kurser, kultur-, mad- og vinrejser. Han er desuden klassisk fløjtenist og giver koncerter i hele Danmark. Søren er oprindeligt uddannet teolog fra Århus Universitet og kunsthistorie fra Poitiers i Sydvestfrankrig og har læst musikvidenskab ved Københavns Universitet. Han er tidligere højskolelærer og -forstander på Brandbjerg Højskole og viceforstander på Bornholms Højskole. Søren er i dag desuden tilknyttet Roskilde Stift som præstevikar

Læs mere om Søren HER

Søren Voigt Juhl Baggade 53, 4220 Korsør
T – +45 3168 9899 / M – soren@fotografvaerkstedet.dk / W – sørenjuhl.dk