Sange fra hverdagen

Skab dit eget fotoprojekt

Er du nysgerrig på menneskers hverdag og visuelle, fotografiske fortællinger om mennesker i din nære verden? Fortællingen om din nabo, din håndboldklub, livet på brandstationen, din familie, rockerborgen på sidevejen, Netto efter lukketid eller renovationsarbejderne på skraldebilen? Så er dette kursus rettet mod dig! Kun fantasien og din evne til at få adgang sætter grænserne på dette fotokursus.

Gennem 3 dages kursus i Odense og 2 online sessions individuelt à 30 minutter med Fotografværkstedets undervisere skal du arbejde målrettet med at indsamle, redigere, diskutere og vurdere dine billeder for til sidst at sammensætte den færdige, fotografiske hverdags-historie, der kan gå direkte i spalterne eller online på dit medie.

Kursus-dag 1 (plenum) – mandag 21/10-2024
Oplæg: Kursisterne mødes og via oplæg bliver de klædt på og får en dybere forståelse af, hvad et personligt fotoprojekt går ud på.
Ideudviklling: Vi ideudvikler i plenum, alle går hjem med en idé til at skabe et fotoprojekt.

Online session 1 (individuel) – mandag 28/10-2024
Hvordan går det? Vi kigger billeder og snakker om retning på projektet. Snak om udfordringer, succeser, strategi og retning. 30 min. per kursist.

Kursus-dag 2 (plenum) – mandag 4/11-2024
Plenum gennemgang af alles arbejder, gode råd og retning på projekterne.

Online session 2 (individuel) – mandag 11/11-2024
Hvordan går det? Vi kigger billeder og snakker igen om retning på projektet. Vi nærmer os en færdig serie. 30 min. per kursist.

Kursus-dag 3 (plenum) – mandag 18/11-2024
Gennemgang i plenum af og færdiggørelse af fotoserier. Vi slutter kurset af med en udstilling.

Vi har særligt fokus på læring, der kan omsættes i dit daglige arbejde:
– Det fotografiske essaye – om konstruktionen af en sammenhængende fotografisk fortælling
– Inspiration
– Learning by doing

Du lærer (afhængigt af dit niveau):
– At arbejde systematisk med fotografiets fire grundstoffer: Lyset, øjeblikket, formen og historien
– At gå tættere på som fotograf
– At redigere din færdige, fotografiske historie

Startdato for kurset: 21/10-2024
Antal kursusdage: 5 – 3 dages externat og 2 dages online undervisning
Målgruppe: Øvede fotograferende journalister, fotografer, grafikere og kommunikationsfolk
Kursusledere: Lars Bertelsen og Søren Voigt Juhl
Antal deltagere: 12 – kurset gennemføres ved minimum 6 deltagere
Pris: 15.500 kr. + moms. Prisen dækker kursusafgift, undervisning, overnatning på enkeltværelse inkl. morgenmad. Flybillet er ikke inkluderet i prisen.

Læs mere om FOTOGRAFVÆRKSTEDET på vores hjemmeside HER.
Se iøvrigt vilkår for tilmelding til vores kurser HER.

Pris: 15.500 D.kr. eks. moms.
Indkvartering: Internat
Hvornår: 21. oktober – 18. november 2024
Hvor: Odense – Danmark

Kurset udbydes i samarbejde med Mediernes Efteruddannelse